Det er som mentor og fortrolig vejleder et hundrede procent imperativt vigtigt at være sig dette bevidst. Ingen projektering eller udtryk for personlige eller faglige præferencer hverken bevidst eller ubevidst må finde sted. Ellers kan du ikke rådgive på det niveau, som er påkrævet.

Dette er fuldstændigt ligeligt gældende, om det er rådgivning på C-level eller af studerende. Ingen projektering må finde sted.

Hvorfor kan dette være svært. Fordi netop i mentoring ligger i rollen en forudsætning eller forventning om at bistå med erfaren sparring og ofte rådgivning.

Som mentor bistår man ofte med sparring eller rådgivning ved beslutninger, der har mangeårig betydning for den enkeltes arbejdsliv, særligt når der er tale om valg af specialisering eller valg og strategi ved jobskifte eller internt avancement.

Derfor skal der ved en hver form for rådgivning og sparring tages udgangspunkt i klienten, denne som fagperson og denne som person. Og aldrig i hvad man selv ville vælge i den pågældende situation.

Det lyder simpelt, når man læser det. Men det er det ikke, for det er i menneskets natur ubevidst at søge identifikation. Hvilket kun gøres yderligere sværere ved god menneskelig kemi mellem mentor og mentee, advisor og klient.

Hvorfor italesætter jeg dette? Det gør jeg både i kraft af, at jeg er mentor for andre mentorer, men også fordi jeg i den seneste tid som observant i andre rådgivende arbejdsmæssige sammenhænge har set projektering finde sted. Dette duer ikke. Sparringen mister utilsigtet sin uvildighed og kan i værste fald gøre, at klienten træffer valg ikke baseret på egne præferencer men på mentorens.

Det er mentorens ansvar til en hver tid at forblive uvildig.